Navigation, søg og log ind

B2F0E3

Skiferie

Hvis uheldet er ude når du tager på skiferie er det vigtigt at du har husket din skirejseforsikring. Gouda tilbyder en af de bedste skirejseforsikringer.

Kommer du til skade på pisten, sørger vi for at arrangere hjemtransport og hjælper dig hurtigt hjem til Danmark igen.

Vi har vores egen alarmcentral, der er åben døgnet rundt – året rundt. Her står assistancekoordinatorer, læger, sygeplejersker og krisepsykologer klar til at gøre din vej til hjælp så kort som mulig – uanset hvor i sneen du befinder dig. Vi er kun et telefonopkald væk.

Vi har samlet en masse gode råd til din skiferie her.

Sådan undgår du skiskader

For en del danskere er skiferien en af årets absolut højdepunkter, men desværre er der hvert år mange, der kommer galt afsted på pisterne.

Vi har samlet en række gode råd til hvordan du får en sikker skiferie:

  • Tjek altid dine bindinger før du suser afsted. For stramme bindinger kan give alvorlige knæskader og for løse bindinger kan føre til alvorlige styrt
  • Er du begynder, så tilmeld dig skiskole med professionelle instruktører – det giver den sikreste og sjoveste debut som skiløber
  • Stop altid mens legen er god.
  • Træthed og uopmærksomhed kan føre til styrt og skader
  • Lær dig færdselsreglerne på pisterne og kør efter forholdene.
  • Er du skyld i et uheld på pisten kan du blive erstatningsansvarlig
  • Skiløb og alkohol hører ikke sammen
  • Husk, at seje skiløbere kører med hjelm.
  • Skal du uden for pisterne, så husk også rygskjold, skovl og lavinebipper
  • Følg de lokale sikkerhedsanvisninger og respekter altid advarselsskiltene – de er ikke sat op for sjov
  • Er du vidne til et uheld, så stop op og hør om du kan hjælpe

Husk din rejseforsikring

Ikke alle rejseforsikringer dækker automatisk skirejser. Så tjek, hvordan du er dækket inden afrejse. Har du rejseforsikring hos Gouda er du dækket på skirejsen, så fremt du har valgt en skirejseforsikring eller et skitillæg på din årsrejseforsikring Og med det gule sundheskort ude af spillet er der endnu større grund til at investere i den private rejseforsikring. Det blå kort ligestiller dig blot med de lokale, så er du uheldig kan du stadigvæk risikere at skulle betale store summer fra egen lomme. Rejser du uden for EU dækker det blå kort ikke, hvis uheldet er ude og du er derfor kun sikret ved at købe en rejseforsikring, der har en verdensdækning.

  • Gouda Skirejseforsikring
    Med en Gouda Skirejseforsikring er du fuldt dækket på skirejsen. Forsikringen dækker skirejser af op til 4 måneders varighed og dækker også, hvis du skal arbejde/studere på skirejsen. Børn under 16 år får 50% rabat på skirejseforsikringen, når de rejser med en voksen.
  • Gouda Årsrejseforsikring
    Er I en hel familie, der skal på skiferie sammen, eller rejser du flere gange om året, kan det godt svare sig at vælge en Gouda Årsrejseforsikring med skitillæg. Årsrejseforsikringen dækker alle de ferierejser du tager på i løbet af et helt år. Hver enkelt rejse må maksimalt vare 1 måned og du må ikke arbejde eller studere.

     

Undgå skader på skiferien ved at følge fem gode råd


Højsæsonen for skiferie er snart over os, og tusindvis af skiglade danskere drager i disse uger af sted mod snerige pister. Hvert år oplever en del dog at komme til skade på deres skiferie. Undgå at blive en del af statistikken ved at følge disse 5 gode råd til en sikker skiferie.

Selvom vinteren herhjemme indtil videre ikke har vist sig fra sin snerige side, så er løjperne i Norge, Sverige og Sydeuropa klar til at modtage skiglade danskere, når højsæsonen for skiferie om et øjeblik står for døren. Hvad der skulle være en dejlig ferieoplevelse, ender dog ind imellem med brækkede arme og ben, og allerværst – en tur hjem med ambulancefly.

Mange skader kan dog undgås, hvis man tager sig nogle simple forholdsregler. Chef for Gouda Rejseforsikrings alarmcentral, Pia Nygaard, siger:

- Hvert år ser vi rigtig mange mennesker komme til skade og få ødelagt deres ferie. At komme til skade på skiferien er brandærgerligt og kan ødelægge ikke bare ferien, men også genere lang tid efter, hvis det fx er et brækket ben, der skal hele. Hvad værre er - en del skader kunne helt være undgået, hvis bare man havde gjort nogle få ting for at forebygge.

Derfor har Gouda Rejseforsikring samlet 5 gode råd til en sikker skiferie, som er værd at huske på, før turen går ned ad pisten:

1. TRÆN HJEMMEFRA
At have trænet hjemmefra gør ikke blot ferien sjovere, idet du kan holde længere på pisterne uden at blive udmattet, men det er i høj grad også skadeforebyggende. 80 procent af alle skiskader er benskader, hvor det blandt andet går ud over knæ, herunder særligt menisk og korsbånd. Hvis du bliver træt og ukoncentreret, fordi formen ikke er blevet plejet op til skiferien, er der langt større risiko for vridskader og brud.

2. BRUG HJELM
Inden for de senere år, har der været øget fokus på at bruge hjelm, hvilket også afspejler sig i antallet af danskere, som slår hovedet alvorligt.
- Vi ser stadig mange hjernerystelser, men fordi folk er blevet bedre til at bruge hjelm, er størstedelen af hovedskaderne ikke så alvorlige som tidligere. Dog er der stadig en del, som endnu ikke har indset, hvor vigtigt det er at have hjelm på, og her oplever vi desværre alvorlige hovedtraumer, fortæller Pia Nygaard.

3. PAS PÅ MED AT BLIVE OVERMODIG
Langt de fleste skader opstår på anden- og tredjedagen af skiferien. Pia Nygaard: "Den første dag på ski er folk oftest lidt forsigtige, men alt for hurtigt er der mange, der går hen og bliver overmodige og kaster sig ud i noget, der ligger over evne. Og så er det, at det går galt.”

4. DROP STROPPERNE PÅ SKISTAVENE
…eller husk at stikke hånden ind i stroppen nedefra, hvis du gerne vil bruge stropperne. Skader på håndled og tommelfinger opstår, fordi stropperne på skistavene bliver brugt forkert. Falder du med stroppen forkert omkring hånden, risikerer du at få trukket tommelfingeren af led eller i værste fald brække den. Kan du ikke huske, hvordan stropperne skal bruges korrekt, når du står på toppen af pisten, er det derfor bedre at lade være med at bruge dem.

5. HUSK SKIREJSEFORSIKRINGEN
Har du glemt rejseforsikringen, kan det blive en dyr affære, hvis uheldet alligevel er ude. Hvis du fx brækker benet og ikke kan køre hjem, kan prisen nemt løbe op i 10.000 kroner for ekstra plads på flyet. Er det gået så galt, at du skal med båre hjem, og det er nødvendigt at have en ledsager med, er det 50.000 kroner, du skal have op ad lommen. Husk derfor altid rejseforsikringen, og tjek en ekstra gang, at din forsikring også dækker skiferie.

5 fede apps til skiferien

Giv din skiferie en ekstra dimension med 5 fede apps

Uanset om det er første gang du skal på skiferie eller du føler dig ganske godt hjemme med et par ski på fødderne, kan det give turen ned af pisten en ekstra dimension med en app til din smartphone.

Prøv fx:

Ski Tracks/Ski Tracker +
Ski Tracks er en af de mest populære apps i genren – og med god grund. App’en registrerer alle dine ture ned ad pisterne og sætter tal på din fart, pistens stejlhed, højde, antal kilometer og meget andet. Efterfølgende kan du både se hver tur for sig og hele dagens skiløb i 3D via Google Earth. Tager du et billede, bliver det desuden geotagget, så du efterfølgende kan se, præcist hvor på ruten det er taget. App’en bruger GPS og ikke dataforbindelse, så du behøver ikke bekymre dig om at få en gigantisk telefonregning efter ferien. App'en fås til iPhone, Android og Windows Phone og koster 7-14 kroner.

Snow Edge
Snow Edge bedømmer din svingteknik ved at måle din acceleration rundt i svingene. Den udregner et såkaldt Turn Acceleration Index (TAI), så du kan følge med i, om du forbedrer dig. Jo højere tal, jo bedre teknik. Det eneste, det kræver, er, at du har telefonen i lommen, mens du står på ski. Snow Edge er gratis og kan fås til iPhone.

Snow Report
Den app indeholder de sidste nye skiinformationer baseret på det skisportssted, du befinder dig. Du kan se din rute, dele billeder på Facebook, få snemeldinger og vejrudsigt og se et kort over pisterne. Med app’en kan du hurtigt få overblik over, hvor mange lag tøj, du skal trække i, inden du går ud af døren. Snow Report er gratis og kan fås til iPhone og Windows Phone

Ski School - Beginners, Intermediate og Advanced
Uanset om du er nybegynder, let øvet eller rutineret på ski, kan du altid blive lidt bedre. For eksempel med disse apps, hvor en skiinstruktør giver dig gode og konkrete råd til at pudse teknikken af og give dig mere selvtillid på pisten. Vejledningen foregår via videolektioner, hvor du bliver guidet i alt fra sving til udstyr. Du får desuden stikord, så du bedre kan huske, hvad du har lært, så Ski School kan således være brugbar både dagen før, du skal på ski, og når du har taget skiene på og eksempelvis sidder i liften. Fås til iPhone og koster 32 kroner.

Goudas app
Har du en rejseforsikring hos Gouda, kan det godt svare sig at hente Goudas app, som giver dig dit forsikringskort på mobilen. Du skal blot indtaste dine policeoplysninger i app'en, gemme og så har du al vigtig information samlet, hvis uheldet skulle være ude. Får du brug for hjælp, er Goudas alarmcentral ikke mere end et tryk væk. App'en fås til iPhone og Android og er naturligvis gratis. Du kan hente den ved at scanne QR-koden her på siden med din smartphone eller ved at søge på "Gouda" i App Store eller Google Play-butikken.

Kilde: TV2 Beep