Navigation, søg og log ind

B2F0E3

Rejseforsikring til Canada

Canada bliver ofte overset af rejsende, hvor mange vælger storebroderen, USA, i stedet. Landet har dog alt, hvad hjertet begærer. 

Beregn pris og køb din forsikring

Det byder både på bjergtagende naturoplevelser i ”the Northwest Territories” og Niagara Falls, et sug af historie i det gamle Quebec og pulserende storbyer. Uanset om du er til den store prærie eller storbyferie, har Canada noget for dig. Hvis uheldet er ude, er det vigtigt, at du har en rejseforsikring, da det blå sygesikringskort ikke dækker Canada.

Værd at vide inden afrejse

Canada er et kæmpe land, der strækker sig fra Stillehavet i vest til Atlanterhavet i øst. Landet grænser kun op til USA mod syd, mens der nord for det store land ligger Nordpolen og det Arktiske Hav.

Landet med de mange søer, floder og skove er 232 gange større end Danmark, og temperaturen kan svinge meget – især i sommermånederne i bjergene. Pak derfor kufferten med det rigtige tøj til din specifikke destination. Hvis du skal opholde dig steder, hvor der er mange myg, kan det anbefales at købe myggesprayen i Canada. Den er nemlig mere effektiv end den danske.

Når du rejser til Canada i under 90 dage, skal du som dansk statsborger ikke have visum – dog skal dit pas være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejse.

Alle, der rejser til Canada, skal dog have en indrejsetilladelse (ETA). Du søger online og skal bruge pas, kreditkort og en mailadresse. Det tager ikke mere end et par minutter, og du får en bekræftelse med det samme. Der kan være særlige regler, hvis du rejser med børn under 18 år.

Rejseforsikring til Canada

Det er let at finde den rette rejseforsikring til Canada hos Gouda. De er inddelt efter alder, da vi har brug for forskellige ting på forskellige tidspunkter i livet. Hvis du rejser meget, kan du med fordel tegne en årsrejseforsikring - hvis hver rejse varer under én måned, er du dækket året rundt. 

Vores rejseforsikringer kommer med enten standarddækning eller superdækning. Super har nogle af de højeste dækningssummer på markedet, mens standard er et alternativ til denne. Standard dækker også ved sygdom og hjemtransport. Du kan blive klogere på de to dækninger under den enkelte rejseforsikring. Overvej også en afbestillingsforsikring, inden du køber din rejse.

Du behøver ingen specifikke vaccinationer

Du behøver ingen specifikke vaccinationer inden din rejse til Canada. Udenrigsministeriet anbefaler dog, at du tegner en særskilt (rejse)forsikring, da det blå sygesikringskort ikke dækker, og hospitalsudgifter er meget høje i landet.

En stivkrampe- og difteri-vaccination kan være værd at overveje, hvis du ikke har fået dem før. Begge dele er dog ikke et krav for din rejse. Du bør altid konsultere egen læge omkring vaccinationer, inden du rejser.

Ring direkte til os under din rejse

Du kan altid få akuthjælp hos vores alarmcentral på telefon +45 33 15 60 60, når du har tegnet en rejseforsikring hos os. Her kan du få hjælp døgnet rundt af vores dygtige medarbejdere, hvis du uheldet er ude.

Har du spørgsmål omkring din rejseforsikring, er du velkommen til at kontakte os. Er du blevet syg på rejsen men uden at have brug for akut hjælp, skal du udfylde en skadesanmeldelse. Du skal også udfylde anmeldelsen, hvis dine ting er blevet beskadiget, eller hvis der er sket andet under rejsen, vi kan hjælpe med. Men du behøver ikke bruge dine feriedage på det. Du kan nemlig sagtens vente med at udfylde og sende anmeldelsen til os, til du er hjemme igen.

Goudas Alarmcentral er klar til at hjælpe dig 24/7 året rundt

Klar til Canada?

Tilføj gerne alarmnumre i din mobiltelefons telefonbog, så du altid har dem ved hånden

  • Politi: 911
  • Brandvæsen: 911
  • Ambulance: 911
  • Goudas alarm: +45 33 15 60 60