Skitøj bliver pakket og skiene fundet frem i mange danske hjem i de kommende måneder. Højsæsonen for skirejser står for døren - i alt ca. 400.000 danskere tager hvert år på skiferie. Men rigtig mange kommer til skade på skiferien og må rejse hjem med en skiskade.
Knæskader, ledbåndsskader og brud på ben og arme er de typiske skader i højsæsonen i februar-marts måned. ”Vi ser utrolig mange knæskader. Førhen var anklerne mest udsat, men da skistøvler i dag er blevet så gode, er det mest udsatte skiløbernes knæ. Så nu er knæskader det, som vi ser flest af”, fortæller skadedirektør Jørgen Pedersen, Gouda Rejseforsikring. Mange kommer galt afsted i feriens første dage. ”Oftest er man forsigtig den første eller anden dag, men så tror mange, at nu er de verdensmestre og suser ned at pisten. Og så er det, at skaden sker.”
Mange ulykker på danskernes skiferier
3 december 2008
Vinterhalvåret er højsæson for ski-ulykker, og rigtig mange danskere kommer galt afsted på pisterne. Én ud af 50 skirejsende kommer til skade på vinterens skiferie.