Netop nu er danskerne i stor stil ved at planlægge året sommerferie, og der er nok af ting at tage stilling til. Skal man køre, tage tog eller flyve til destinationen? Bo på hotel, i sommerhus, i ferielejlighed eller campere? Hvad skal med i kufferten?
At rejse uden en rejseforsikring er at gamble med familiens økonomi og tryghed. Uden rejseforsikring kan ferien ende med en dyr regning og en ødelagt ferie. Med en forsikring er hjælpen ikke mere end et telefonopkald væk.
”Vi ser hvert år utrolig mange familier, der fx bliver ramt af infektioner og småskader på ferien. Her er det også vigtigt at få hurtig hjælp, så problemet kan afhjælpes og familien kan nyde resten af deres ferie,” fortæller skadedirektør Jørgen Pedersen fra Gouda Rejseforsikring.
Men også mere alvorlige skader som fx hjertetilfælde, brækkede arm/ben eller trafikulykker rammer danskerne på ferien. Har man ikke en rejseforsikring, bliver hjemtransporten for egen regning, da den ikke længere er dækket på ”det gule sundhedskort”. ”På vores 24 timers alarmcentral sidder vi klar til at hjælpe de rejsende – hvad enten problemet er børnenes mellemørebetændelse eller et alvorligt akut problem,” påpeger Jørgen Pedersen.
Husk rejseforsikringen på sommerferien
Sommeren er lige om hjørnet, og det er tid til at planlægge sommerferien. Har du husket rejseforsikringen? Og dækker den det behov, som du og din familie har?