Marie og Ditte er kandidatstuderende på Danmarks Journalisthøjskole, og brænder for at producere video og kortfilm. De to piger stødte ved et tilfælde på en historie om en handicappet ung mand med vilje af stål, på en række vietnamesiske nyhedssider. De var ikke i tvivl om, at hans historie skulle danne rammen om deres næste film – og dette blev starten på deres projekt og filmen om, hvor svært det er at være handicappet i et tredje verdensland i en fattig familie.
Gouda sponsorerer fremtidsdrømme i Vietnam
En 19-årig vietnamesisk ung mand født uden arme, et filmprojekt og et ønske om at skabe nye fremtidsdrømme for unge handicappede er omdrejningspunktet for to journaliststuderendes rejse til Vietnam. Langt ude i An Giang provinsen i Mekong deltaet forsøger Marie Rosenvang Mathiesen og Ditte Kræn Østergaard at skabe opmærksomhed om handicappedes muligheder med en dokumentarfilm, der skal flytte grænser.