Navigation, søg og log ind

B2F0E3

Gouda åbner kontor i Beijing under OL

1. juli 2008

Gouda Rejseforsikring åbner kontor i Beijing under OL for at servicere Gouda kunder direkte under de 14 dages Olympiske Lege i Kina.

 

Læs flere pressemeddelser

Gouda åbner kontor i Beijing under OL

På grund af den store koncentration af skandinaver, der i august måned rejser til OL i Kina, har Gouda valgt at åbne et lokalt kontor i Beijing under OL. Dansk personale fra Goudas alarmcentral i København vil her være i direkte kontakt med kunderne og afhjælpe aktuelle situationer på destinationen. 

”Vi forventer øget aktivitet under OL og har derfor valgt at lægge en yderligere dimension på vores servicetilbud og assistance set up. Vi forstærker vores eksisterende netværk i Beijing med skandinavisk talende personale fra vores alarmcentral i København, der vil møde, hjælpe og servicere vores kunder,” pointerer skadedirektør Jørgen Pedersen, Gouda Rejseforsikring. 

Gouda opererer i forvejen i Kina via en tæt samarbejdspartner og et stort netværk af læger og agenter i hele Kina, herunder en klinik i Beijing, der håndterer alle sager i direkte kontakt med Goudas alarmcentral i København. 

”Sprogproblematikker, overflytninger til hospitaler med god standard og samtaler med de behandlende læger er de udfordringer, vi især ser i Kina. Udenfor de store byer taler kun ganske få læger og sygeplejersker engelsk, og meget ofte går vi ind og overflytter patienten til et hospital i en større by,” fortæller Jørgen Pedersen. 

Alene i 2007 havde Gouda over 400 akutte assistancesager i Kina, der spænder over alt lige fra hjerteproblemer, højdesyge og ulykker til almindelige rejserelaterede sygdomme.