Navigation, søg og log ind

B2F0E3

Danamrk får ny alarmcentral

21. september 2005

Gouda Rejseforsikring åbner egen alarmcentral. Fra den 1. oktober kan uheldsramte danskere på rejse i udlandet få hjælp døgnet rundt direkte hos Gouda.



Et stærkt verdensomspændende netværk

Det er mange års erfaring, et stærkt verdensomspændende netværk og – ikke mindst – en solid økonomi, som følge af en voldsom økonomisk vækst siden etableringen i Danmark i 1994, der får Gouda til at åbne egen alarmcentral.

”Vi har været meget glade for vores hidtidige samarbejde med alarmcentralen Nordic Assistance, men vi føler, at vi har nået en størrelse, hvor det er fornuftigt at løfte denne opgave ind i vores eget hus. 

Medarbejderne på alarmcentralen vil sidde dør om dør med Goudas øvrige personale. Alarm­centralen vil dermed være med til at sikre den fortsatte dynamik og udvikling, som vi tilstræber hos Gouda,” fortæller adm. direktør Jesper Kjeldsgaard.

Goudas kunder vil ikke umiddelbart mærke forandringen, idet Gouda i høj grad har præget den service, som selskabets kunder hidtil har fået hos alarmcentralen Nordic Assistance.

”Vores kunder har været trygge ved den behandling, de tidligere har fået. Den tryghed fastholder vi. Det er derfor samme nummer, samme service og samme sikkerhed som tidligere,” siger 
Jesper Kjeldsgaard, der glæder sig over, at det også er lykkes at tiltrække Jørgen Pedersen, tidligere direktør i Nordic Assistance.

Jørgen Pedersen er en af grundlæggerne af den moderne danske rejseforsikring og skadeshjælp i udlandet. Han grundlagde blandt andet Euro-alarm i 1985.

Med den nye alarmcentral når Gouda op på over 60 medarbejdere på kontoret på Østerbro. Derudover har Gouda tilknyttet mange eksterne danske læger, sygeplejersker og krisemedarbejdere, der med kort varsel er klar til at rykke ud og hjælpe i hele verden.