Kim Rud-Petersen, koncerndirektør i Nordic, har følgende kommentar til ansættelsen af Dan Kjølhede Laursen: ”Jeg er oprigtigt glad for, at Dan slutter sig til mit ledelsesteam. Han har de helt rette kompetencer til at drive Goudas forretning videre sammen med de dygtige kolleger i Norden. Dan har et udpræget kundefokus med et godt blik for salg og leverancer af høj kvalitet. Han har desuden et dybt kendskab til hele værdikæden i et rejseforsikringsselskab. Som leder sætter han pris på at være tæt på sit team og forretningen.”
Om sin ansættelse siger Dan Kjølhede Laursen selv: ”Jeg glæder mig meget til at stå i spidsen for Gouda samt naturligvis blive en del af ledelsesteamet i Gjensidige Nordic. Gjensidige er en virksomhed, der i de seneste år har udviklet sig til at været en stærk spiller på forsikringsmarkedet i Danmark. Vi skal fortsætte arbejdet med at skabe gode kundeoplevelser for alle vores kunder i Gouda, og jeg ser frem til at bruge mine erfaringer til at bidrage positivt til Goudas forsatte udvikling, som en markant spiller på markedet for rejseforsikring.”
Dan er 44 år og bor i Gentofte med sin kone Chanette og parrets to børn.
Læs mere om Dan Kjølhede Laursen på hans LinkedIn profil: https://dk.linkedin.com/in/dan-kjølhede-laursen-61708b1/da