Navigation, søg og log ind

B2F0E3

Jordskælv i Nepal

27. april 2015

Jordskælv i Nepal - Sådan skal du forholde dig

Nepal blev lørdag den 25/4 ramt af et kraftigt jordskælv, der målte 7,8 på Richterskalaen. Jordskælvet er et af de værste i landets historie og har resulteret i mange dræbte og sårede, samt store materielle ødelæggelser, især i hovedstaden Kathmandu.

Infrastrukturen i dele af landet er hårdt ramt og man skal være opmærksom på at internet og telefonforbindelser kan være ustabile. I nogle områder er vejene beskadigede og det frarådes at bruge dem.

Lufthavnen i Kathmandu fungerer forsat, men har dog i perioder været lukket pga. efterskælv. Nogle kommercielle selskaber har aflyst afgange, men der gennemføres i begrænset omfang flyvninger til og fra lufthavnen, dog kan mange af flyene ud af Kathmandu være fyldt op og aflysninger kan forekomme med kort varsel.

Udenrigsministeriet opfordrer rejsende til at udvise forsigtighed, samt at følge de lokale myndigheders anvisninger. Det anbefales at holde sig opdateret på Udenrigsministeriets hjemmeside for eventuelle ændringer af rejsevejledningen. Den danske ambassade i Kathmandu er åben og her kan man også henvende sig for råd og vejledning.

Gouda Rejseforsikring følger løbende situationen i Nepal og et specialteam på vores alarmcentral har, siden jordskælvet ramte, arbejdet hårdt på at lokalisere og hjælpe de af vores kunder, der befinder sig i området.

Hvis man rejser i Nepal med en Gouda forsikring eller har pårørende, der opholder sig området, så opfordres man til at kontakte vor døgnåbne alarmcentral på +45 3315 6060 eller assistance@gouda.dk. Derved kan vi registrere alle rejsende og deres nøjagtige opholdssted, så vi sikrer, at vi kan yde den bedst mulige hjælp.

Har du planlagt en rejse til Nepal med afrejse i nær fremtid, anbefaler vi, at du kontakter dit rejsebureau for information samt følger situationen på Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk.

Udenrigsministeriet fraråder i øjeblikket ikke-nødvendige rejser til Nepal, men hvis du, på trods af dette, ønsker at indrejse i Nepal, bør du kontakte Goudas skadeafdeling på +45 8888 8160 for vejledning.