
Skadeanmeldelse i forbindelse med askeskyen
Skal du anmelde en skade i forbindelse med askeskyen på Island? Læs her, hvad du skal gøre, hvis du har haft problemer på rejsen.
Hvis du har rejst med et EU-flyselskab
Som udgangspunkt skal dit flyselskab dække dine udgifter til fortæring og hoteludgifter i henhold til "Forordning om EU flypassagerers rettigheder".
Har du rejst med et EU-flyselskab, skal du derfor i første omgang rette henvendelse til dit flyselskab eller der hvor du har købt din flybillet. Giv dem en rimelig frist til at svare, da de pt. modtager mange henvendelser.
Vil dit flyselskab ikke dække dine udgifter, kan du klage til Statens Luftfartsvæsen.
Hvis du har rejst med et IKKE EU-flyselskab
Har du rejst med et flyselskab, der ikke er EU-registreret, afhænger det af national lovgivning, om flyselskabet har pligt til at sørge for hotelophold og fortæring for deres passagerer.
Du skal derfor i første omgang rette henvendelse til dit flyselskab, eller der hvor du har købt din flybillet. Giv dem en rimelig frist til at svare, da de pt. modtager mange henvendelser.
Forsinket hjemrejse
Får du ikke dækket alle dine udgifter til hotel og fortæring af dit flyselskab, er du dækket af Goudas dækning "Forsinket hjemrejse" på forsikringerne Gouda Ungdomsrejseforsikring, Gouda Rejseforsikring, Gouda Seniorrejseforsikring og Gouda Årsrejseforsikring:
Skadeanmeldelse og bilag
Indsend skadeanmeldelse, original flybillet/rejseplan, den ændrede flybillet/rejseplan, kopi af korrespondance/afslag fra flyselskabet samt alle originale udgiftsbilag vedrørende hotelophold og fortæring til:
Gouda Rejseforsikring
Att.: Skadeafdelingen
Sejrøgade 7
2100 København Ø.
Download skadeanmeldelse her
(Kryds af i feltet "Andet" under punkt 4, "Dækning" ved udfyldelsen).
Yderligere spørgsmål?
Du er også velkommen til at kontakte os for yderligere information.
