
Om afbestillingsforsikring
Hvornår skal jeg tegne afbestillingsforsikring?
Kan jeg tegne en afbestillingsforsikring, selvom det er en rejse, jeg selv sammensætter og bestiller på nettet?
Ja, det er der ingen problemer i. Afbestillingsforsikringen er en dækning, du tegner for at sikre dig mod et økonomisk tab, hvis du må afbestille din rejse.
Afbestillingsforsikringen koster 6 % af rejsens pris.
Gruppelederdækning
Rejser du med en gruppe, kan du vælge en gruppelederdækning. Kan gruppelederen ikke deltage i rejsen, har alle deltagere med denne dækning mulighed for at afbestille rejsen. Gruppelederdækningen koster 8 % af rejsens pris.
Skal jeg købe en afbestillingsforsikring, når jeg har en årsrejseforsikring?
Afbestillingsforsikringen er ikke en del af hverken årsrejseforsikringen eller vores andre rejseforsikringer.
Vil du sikre dig mod afbestilling, skal du tegne en afbestillingsforsikring derudover.
Kan jeg annullere en afbestillingsforsikring, når jeg har købt den?
Afbestillingsforsikringen træder i kraft, samtidig med at du køber den. Derfor er det desværre ikke muligt at annullere en afbestillingsforsikring, når den først er købt.
